Aperol Spritz – Den Store Sommerdrik

Langt de fleste af os har hørt eller prøvet den super populære sommerdrik; Aperol Spritz. Drinken stammer oprindeligt fra Italien, og selvom den ikke havde set lyset før 1919, så er det alligevel en drink som har taget både Danmark og resten af Europa med storm. Drinken associeres bedst med alt det vi elsker ved sommeren. Varme, lange dage, sommerflirts og gode stunder.

Her får du derfor vores bedste opskrift til en lækker Aperol Spritz, som du kan spice din sommerfest, hyggestund eller andet op med.

Hvad er det nu lige Aperol Spritz er?

Aperol Spritz kan bedst betegnes som en læskende, mild og lækker sommerdrik. Den har over de seneste par år, fundet en plads i danskernes hjerte og det er klart en af de drinks man bedst forbinder med sommer, sol og lækre sommerdage.

Drinken ser ud til at stamme helt tilbage til 1800 tallet, da dele af Veneto-regionen i det nordlige italien, som lå under den østrig-ungerske kontrol. Besøgende fra andre dele af imperiet, menes at synes at de italienske vine var for stærke og derfor blandede de dem op med et stænk (en “spritz” på tysk) vand og deraf navnet.

Senere har drikken selvfølgelig udviklet sig og er i dag som vi kender den og det vi forbinder med en lækker Aperol Spritz.

Sådan laver du selv en Aperol Spritz!

Aperol Spritz kommer fra den klassiske Spritz cocktail gren og er i familie med en mange andre Spritz klassikere. Fælles for dem alle er, at de laves i et stort vinglas. Tilbage til 1800 tallet, blev Spritz lavet af ligedele af både mousserende rød- og hvidvin, men da de østrig-ungerske soldater ikke brød sig særlig meget om dette, blev det fortyndet med vand. Da man så begyndte at lave danskvand som vi kender det, begyndte man at skifte den mousserende vin ud med almindelig vin og vandet ud med danskvand.

Der findes i dag mange forskellige opskrifter, som alle differencere sig på hvilken slags vin der er bedst i en Aperol Spritz, men du får her vores bedste bud:
Ingredienser
  • 2 dele Aperol
  • 3 Dele mousserende, tør hvidvin (Prosecco)
  • 1 del danskvand
  • Isteringer
  • Og selvfølgelig en skive apelsin til pynt
Sådan laves den
  • Fyld det store vinglas op med isterninger
  • Hæld derefter både Aperol, Prosecco og danskvand i glasset
  • Rør nu let rundt og slutteligt pyntes med appelsinen
Bonus
  • Ønsker du den skal være rigtig sommer-agitg, kan du også skære en skive appelsin ud i små trekanter og putte i glasset, sammen med isterninger.

Lej En Bartender Til Dit Næste Event!